Her finder du cases til inspiration og råd om hvordan du kommer godt og nemmest igang med at lave undersøgelser med dokNet.dk

• Cases til inspiration
• Nogle spørgsmål til overvejelse inden du går i gang.
• Lån en undersøgelse og byg videre på den
• Gode råd om formulering af udsagn i dokNet-undersøgelser
• En undersøgelse for alle eller forskellige undersøgelser for forskellige grupper/hold?

Cases til inspiration

Siden http://dendigitaleunderviser.doknet.dk leverer en række cases, hvor man kan se sammenhængen mellem kursets indhold og mål og den tilhørende dokNet-undersøgelse.

Se især under menupunktet FVU. Under menupunktet OBU, se Cases i venstremenuen.

Nogle spørgsmål til overvejelse inden I går i gang.

Hvad vil vi undersøge/måle og hvorfor?

• Til hvis fordel? Deltagerens, skolens, jobcenterets…..
• Med hvor stor indsats? Hvad er need to know og hvad er nice to know? Store datamængder kræver mere arbejde og giver ikke nødvendigvis mere overblik.

Hvad vil vi bruge undersøgelsen til?

• i forhold til den enkelte deltager – pædagogisk feedback og/eller dokumentation af udbytte
• internt – med henblik på udvikling af tilbuddet
• eksternt – til dokumentation af tilbuddets funktion og værdi

Lån en undersøgelse og byg videre på den

Man kan altid lave en ny undersøgelse helt fra bunden.

Men det er en god ide at tjekke Delte undersøgelser – om der ligger en undersøgelse, man kan bygge videre på.

Man kan spare meget tid ved at låne det, man kan bruge, fra en undersøgelse, som andre har lavet, kopiere den og lave den om, så den passer helt til ens formål.

Vælg kategori under Delte undersøgelser og klik på titler, der kunne være interessante, så de åbnes.
Tjek undersøgelsens indhold under ”Udsagn”

Hvis du finder noget, du kan bruge under Delte undersøgelser:

Vælg ”importer undersøgelse” i feltet længst til højre.

Så dukker undersøgelsen op under Mine undersøgelser, i første omgang under kategorien Usorterede undersøgelser. Du kan flytte den hen under den kategori du ønsker, ved at åbne den og tagge den under punktet ”Gruppering af undersøgelser”.

Åbn beskrivelsen af undersøgelsen ved at klikke på dens navn og ret den til efter eget hoved.

Gode råd om formulering af udsagn i dokNet-undersøgelser

Kort sagt - afprøv om en formulering kan fungere i dokNet med følgende spørgsmål:

• Er det et udsagn?
• Er det et positivt udsagn?
• Kan det besvares på en skala?

Uddybende:

• Prøv hele tiden at have i baghovedet, at en stor fordel ved dokNet er, at man får et billede af besvarelser. Men hvis billedet skal give mening og synliggøre udvikling/læring så kræver det omtanke at formulere udsagnene i undersøgelsen.
• Bemærk, at det skal formuleres som udsagn, ikke som spørgsmål
• Alle udsagn skal være positivt formulerede (jeg kan/jeg er tilfreds med…), så høj score svarer til høj kompetence, tilfredshed osv. Logikken er, at respondenten (eller respondent og vejleder sammen) skal angive en score, der afspejler hvor lidt eller hvor meget, udsagnet ”passer på mig” eller ”passer til min vurdering”.
• Afprøv en ny undersøgelse på et par repræsentanter for målgruppen inden I sætter i brug i stor skala i gang, så I kan få rettet formuleringer, der ikke fungerer.

Hvad skal man undgå:

• Hvis udsagn formuleres negativt (jeg er ikke god til…) så vil høj score svare til lav kompetence, tilfredshed o.lign. – og det fungerer altså slet ikke intuitivt i spindelvævsdiagrammet.
• Endnu værre bliver det, hvis man blander positivt og negativt formulerede udsagn – så kan billedet reelt ikke bruges til noget som helst.
• Udsagnet skal være egnet til at man kan score det på en skala – og ikke bare med ja/nej (eks: ”Jeg har en kæreste”).
• Udsagn må ikke være så sammensatte, at respondenten kan komme i det dilemma, at hen på en skala fra 1 til 5 scorer 5 på en del af udsagnet og 1 på en anden del. (Eks.: ”Jeg er god til at læse og jeg formulerer mig godt skriftligt”). Kompromisset 3 siger jo ikke noget brugbart.
• Der er ingen grænser for hvor mange udsagnsgrupper, man kan have i en undersøgelse, og der er ingen grænser for hvor mange udsagn, der kan være i hver gruppe. Men det kan være svært at få folk til at forholde sig til 50 udsagn, så prøv at begrænse jer til det vigtigste/need ti know.

En undersøgelse for alle eller forskellige undersøgelser for forskellige grupper/hold?

• Det kan der ikke svares helt entydigt på – men erfaringerne trækker mest i retning af det sidste.
• Hvis man har en undersøgelse, der bruges på alle deltagere, så er at man er nødt til at holde sig på et meget generelt niveau, som måske ikke siger det mest relevante om den enkelte person og den konkrete aktivitet. Eks.: På et hold har deltagerne problemer med basisfærdigheder og en central aktivitet er FVU. Et andet hold henvender sig til personer med stress og depression.
  Hvis man laver én undersøgelse, der kan bruges på begge hold, så vil den enkelte respondent enten skulle tage stilling til nogle udsagn, der er helt irrelevante for ens forløb (”jeg er dansklærer, der er gået ned med stress – hvorfor spørger de mig om jeg er blevet bedre til at læse?”) eller også vil man undre sig over at der mangler udsagn om det, som man selv synes er det helt centrale for forløbet (”Jeg har omsider lært at læse – hvorfor er der ikke nogen af udsagnene, der handler om det?”).
• Hvis man har en undersøgelse for hvert hold/aktivitet så er det nemmere at lave relevante og fyldestgørende udsagn, der rammer det centrale i deltagernes udbytte. Til gengæld har man begrænsede muligheder for at sammenligne på tværs af hold til brug for evaluering/udvikling. Eks.; Er der noget, der går igen i vores måde at gribe tingene an på, på tværs af hold og forskellige deltagergrupper og hvad betyder det for udbyttet?
• En løsning kan evt. være, at man har en enkelt udsagnsgruppe, der går igen i alle skolens undersøgelser, men at undersøgelserne iø. er forskellige. Ved at eksportere undersøgelsesresultaterne til et regneark kan man pille den fælles udsagnsgruppe ud og bearbejde resultaterne i regnearket.